25-06-2022

Gæstebesøg

Endelig sker der lidt på matriklen, idet mine mennesker sagde ja til at være barnepige for min nabos hund.
Ja, han havde jo prøvet at være her før, mens de gamle Ponner var ejere her på min matrikel.
Det kunne dog mærkes, at han efterhånden var blevet en ældre herre. Til trods for, at jeg var blevet advaret om, at hans hørelse ikke var, hvad den havde været, så mener jeg ikke, at den fejler det helt store for hver gang, der var spiseligt i farvandet, så dukkede han op.
Til gengæld forsvandt han helt, da min mor kom med en børste for at fjerne lidt opsamlet skidt fra vores tur i kvarteret.
Derudover skulle jeg jo også hele tiden holde øje med, hvad han kunne "opdage" under gennemgang af mine enemærker.

Jeg skal hilse og sige, at det er hårdt, at gå fra at være alenehund til pludselig, at have en gæst at holde øje med - både dag og nat - så i dag har jeg det meste af dagen taget en slapper.