07-10-2021

SKADESTUE

Hvis der nu er nogle der tror, at jeg bare går og slapper af, så kan de godt tro om igen!
Efter det her indbrud på min matrikel, så er jeg godt nok helt oppe på neglene, når der er en eller anden, der bare nærmer sig - og bliver der kørt ned i min indkørsel - så skal man ikke komme mig for nær!
Det seneste tilfælde - ved en leverance til min matrikel - resulterede i en tur på skadestuen!!!!

Ja, ikke for chaufføren - til trods for at han var årsagen - men for min "mor".

"Årsagen" - der mente, at han havde hundetække - ville "bare lige hilse på den lille hund" ved lågen, til trods for at der på denne er op til flere advarselsskilte med "her bor jeg" og "hunden bider" samt at min "mor" sagde, at det skulle han under ingen omstændigheder prøve på, men han gik hen til lågen - jeg blev stik tosset og fik stukket hovedet ud gennem hegnet - min "mor" ville tage fat i mit halsbånd - da hegnet i lågen efter snart 40 år jo ikke er, har det har været - med det resultat, at jeg troede, at jeg blev angrebet bag fra, og så måtte jeg jo forsvare mig.
Men, men det var bare min "mors" hånd.🤔

Det er så her turen på skadestuen kommer ind!!!

Naboen - som har haft sit lange arbejdsliv som sygeplejerske - tog over, og da "mor" jo manglede en lille stik mod stivkrampe, så blev der lovet "bål og brand", hvis hun ikke tog på skadestuen.
At hånden havde en las kød, der sad og flappede, var ikke det helt store - den skulle bare sys under lidt bedøvelse!!

Dog ingen syning eller bedøvelse til min "angriber" og resultatet blev så en hånd med små plasterstrimler på kryds og tværs - og endelig med en forbinding - samt med mange formaninger om, at søge læge hvis osv.
Næste dag blev forbindingen taget af, australsk tea tree olie dryppet på og ny forbinding lagt.
Efter et par dage havde såret næste dannet skorpe - men hånden er endnu ikke helt funktionsdygtig - her tænkes bl.a. på opvask, rengøring samt børstning af mig.

Så populær hos den øvrige familie er jeg ikke helt.