09-07-2021

Nye tider

Hvis der er nogle, der vil mene, at være hund hos gamle pensionister er kedeligt, så kan de godt tro om igen!
De tidligere PONNER på matriklen opnåede i deres levetid at blive slæbt til i alt 5 udstillinger og 87 prøver - og så er de uofficielle prøver ikke engang medtaget.
Var de ikke til "et officielt cirkus", så stod de på en træningsplads både i sol og regn!
Hvis jeg bare skal nå halvdelen heraf i min levetid, så tror jeg, at pensionisterne kommer til at træde i betalingsstandsning - hvis man tager nutidens priser i betragtning - og jeg bliver nok også "slidt op" inden udløbsdatoen!

Nej, jeg satser derfor på at mit næste "officielle cirkus" bliver i en LP2, men pensionisterne skal dog ikke tro, at de slipper for udlæg til nye kurser.