22-04-2021

Hårdt arbejde

Jeg skulle lige hilse og sige, at det er svært at være hund til agility!
Det bedste er, når jeg kan få lov til at løbe rundt med de øvrige deltagere, men det kræver, at de andre "rigtige" hanhunde endnu ikke er kommet til kurset.
For jeg er hanhund med stort H, og jeg mener bestemt, at alle hunhundene tilhører mig.
Jeg er dog ikke ene om at mene, at jeg ejer hele pladsen, da selv hunhundene kan "tage en tur" nu og da - især hvis der kommer en ny på holdet.
Selve "banen" giver mig en del udfordringer!
Spring og A-et har jeg det fint med, og jeg er også blevet god til slalom, men hvis banen er bygget på kryds og tværs, så går det op i "hat og briller", for når jeg lige har udset mig et spring, så skal jeg noget helt andet.
Og så lige det med at løbe den samme bane om og om igen, det er heller ikke mig - så jeg "bygger" min egen bane.
Nye udfordringer - tak.
Utålmodig er jeg også, så de to-benede har det med at blive træt af min "råben"!!
Men vi arbejder hårdt på det!