Seneste nyt fra PONboys
Hvis det skulle være gået nogens næse forbi, så er jeg i dag blevet 4 år.
Og hvilke år.
Indrømmet, at jeg nu og da har været helt umulig, men selv mener jeg, at jeg kun har en "fejl og mangel" tilbage, nemlig den blå postbil !
Jeg hader den - hvorfor ved jeg ikke helt - især efter, at den er begyndt at køre på ren el.
I går - da den havde leveret en pakke - måtte jeg
i min frustration over ikke at kunne komme til bilen - ja, så gik jeg løs på selve pakken!!!
Mine mennesker siger - gud hjælpe "personalet" - hvis jeg en dag skulle være løs.
Nu troede jeg lige, at foråret var kommet til min matrikel for den seneste uges tid har stået i "havearbejdets" tegn.
Opgravning
af en del rødder fra mit væltede grantræ, beskæring af diverse buske m.m. samt oprydning, herunder rensning af husets tagrender - og når der så falder noget ned fra oven, er jeg der "lige som en mis" - og vil ikke aflevere
"fundet" igen!!!
Jeg elsker havearbejde, for så må jeg være i haven hele tiden - til trods for jeg efterfølgende næsten gør huset til en "have".
Men så kom vinteren lige på besøg - og al haveaktivitet er nedlagt.
Her på matriklen er der kommet en helt ny dagsorden, idet det ved et "familieråd" er besluttet, at jeg en mindst gang om dagen skal op på mit børstebord og gennemgås
- dog ikke hele lille mig hver gang, men der udtages en bestemt del for hver gang - og når ugen er omme, så skulle alt gerne være gennemgået.
Jeg er også begyndt
at træne fodvask - jeg har godt nok prøvet fodvask før, men altid under hyl og skrig (jeg hader vand), så nu går den nye fodvask ud på, at jeg selv træder op i en balje, får et "klik", står stille et
par sekunder og herefter får en guf.
Det virker fint - bare der ikke er vand i baljen - men der er små fremskridt - idet mine mennesker nu - mens jeg står i min balje - gerne
må røre ved mine poter.
I går var VVS-manden forbi for at lave den udvendige vandhane - så går det helt galt, kan jeg vel altid blive "overbruset" på fødderne.
I min spæde ungdom havde jeg slet ikke disse tanker!
Men nu er jeg helt oppe på neglene - der er nemlig en lille sød
hunhund, der er i løbetid 3 parceller fra min!!!
I går gik det næsten helt galt - jeg ville ikke med i bilen på tur (her skal lige bemærkes, at jeg havde gøet
og hylet uafbrudt det meste af morgenstunden - og blevet helt stresset - så mine mennesker mente, at en tur væk fra kvarteret ville gøre underværker).
Men nej - efter
en tur i skoven gik det hjemad - og på vejen hjem lykkedes det mig at kaste op i mit bur - så en større rengøring herefter var påkrævet.
Om eftermiddagen
blev jeg igen "smidt" ind i bilen til en mindre tur i Hedeland. Selve turen gik helt fint - og jeg faldt lidt til ro.
Til gengæld gik det helt galt da vi kom hjem!
Da jeg ikke havde sorte poter - og da jeg smider mig ned, når jeg skal ind ad den sædvanlige dør (venter på at den søde hunhund skal kommer forbi) - så blev jeg undtagelsesvist lukket ind ad
den "fine indgang".
Der var så lige her, at det gik galt!
Et kort øjeblik efter at jeg var lukket ind gik alarmen
igang - mit menneske havde helt glemt denne på denne stressede dag - og indenfor et kort øjebilk var alarmcentralen aktiveret - men så kan man jo kun sige, at alarmen virker upåklageligt og hurtigt!
Derefter gik mit menneske ud for at hente sin jakke i bilen, hvilken resulterede i, at hun knallede hovedet - inkl. brillerne - ind i mit burs låge - og så kunne man jo sige at denne dag i det store og hele - var en
rigtig dårlig dag.
Min matrikel er blevet ændret. Efter en stormende nat, ligger der lige noget stort på min græsplæne, og mit morgenritual er blevet helt ændret. (Nu kan jeg ikke uhindret løbe ned og se efter "den satans kat").
Til alt held skete der ikke nogen skade på min indhegning af haven.
Nu venter der nok nogle dage med oprydning.