Seneste nyt fra PONboys

Nu er det ikke fordi, jeg er gået helt i sort, men det er godt nok tæt på!

Her sker ikke en dyt - udover lidt lydighedstræning. 

Den "officielle" slutter snart, men jeg får dog lejlighed til at træne for mig selv nu og da - med mine mennesker (min mor som træner og min far som fører). Som "træner" er min mor ret skrap - hun kan se alle fejl hos andre - men ikke hos sig selv - men som hun siger "I skal gøre, som jeg siger, og ikke som jeg gør"!

Her havde jeg lige troet, at jeg skulle til træning med min menneskemor om formiddagen. (Min motivation er ikke så god til aftentræning, måske fordi det altid mere eller mindre falder sammen med min spisetid).
Formiddagstræningen blev oprettet da flere (måske) pensionister eller ikke arbejdsramte mennesker havde efterspurgt dette!!!
Men ak, dagen inden første træningsdag blev denne aflyst - da der ikke havde været tilmeldinger nok.😠
Ved en senere oplyst "fintælling" viste det sig, at jeg var den eneste tilmeldte.
Hallo - husk lige, at vi hunde gerne vil lære noget hele livet, så hvor bliver alle de hundemennesker af, der har gået til kursus med deres små hvalpe?

Er disse små hvalpe allerede udlært?

Selv er jeg langt fra "udlært", så nu håber jeg bare, at jeg ikke bliver en af disse hunde, der dag efter dag kommer til at gå de samme ture - hvis jeg da ikke lige ender som en af dem der "bare bliver lukket ud i haven".👎

Jeg har lige været på noget der kaldes en "længere udflugt". I mine øjne var det bare en snusetur et nyt sted!
Det er i øvrigt ikke hverdagskost for mig, men det skyldes jo nok denne pandemi, hvor mennesker mere eller mindre skulle holde sig i skjul - især når de er så gamle, som dem jeg render rundt med.
Nå, men nu blev der så taget lidt hul på oplevelserne:
Til at starte med var vi i en større park med en masse snus, men ikke rigtigt det store at se på for mine medbragte mennesker.
Til gengæld var der en del omliggende vand, og der var især et springvand, som jeg ikke var helt tryg ved.
Det blæste en "halv pelikan" på dagen, så frokosten blev indtaget stående - i læ af bilen.
Herefter fandt vi frem til noget der hed Rødvig Havn, og her var der op til flere oplevelser at tage stilling til. Især sejlskibene i havnen (lavede mange nye lyde i blæsten), vand der slog mod havnens sten, gode lugte fra flere spisesteder, sti langs stranden, men bedst af alt så kunne man købe softice med chokoladekrymmel (dog kun til mennsker) - hvilket var dybt uretfærdigt, og det prøvede jeg også at gøre opmærksom på med det resultat, at jeg aldeles ikke blev populær da en del af isen "landede" på en nyindkøbt poloskjorte!

Jeg nåede det lige inden heden kom!
Jeg har nemlig været til mit årlige dyrlægetjek i mandags, og denne gang opførte jeg mig eksemplarisk til trods for, at jeg både blev kikket i ørerne, fik klippet mine negle samt rørt både her og der  😮 - men jeg måtte dog lige iføres den sædvanlige "snude"!
Til gengæld gik jeg selv ind i konsultationen.
Lige nu nyder jeg så bare livet i haven - tidlig morgen og sen aften.

Endelig sker der lidt på matriklen, idet mine mennesker sagde ja til at være barnepige for min nabos hund.
Ja, han havde jo prøvet at være her før, mens de gamle Ponner var ejere her på min matrikel.
Det kunne dog mærkes, at han efterhånden var blevet en ældre herre. Til trods for, at jeg var blevet advaret om, at hans hørelse ikke var, hvad den havde været, så mener jeg ikke, at den fejler det helt store for hver gang, der var spiseligt i farvandet, så dukkede han op.
Til gengæld forsvandt han helt, da min mor kom med en børste for at fjerne lidt opsamlet skidt fra vores tur i kvarteret.
Derudover skulle jeg jo også hele tiden holde øje med, hvad han kunne "opdage" under gennemgang af mine enemærker.

Jeg skal hilse og sige, at det er hårdt, at gå fra at være alenehund til pludselig, at have en gæst at holde øje med - både dag og nat - så i dag har jeg det meste af dagen taget en slapper.