18-02-2020

Nu er den gal igen !

Mine mennesker siger, at jeg indtil nu i dyrlægeregninger har været lige så dyr, som Uffe og Rico var i hele deres levstid.

Først var det en lille dims ved den ene mundvig, så var der det ene øre og derefter det andet (her blev jeg bedøvet lige lovlig stærkt, så jeg var ved at "flyve til himmels", men dyrlægen var jo bange for mit "smil") og nu har jeg skadet min ene bagpote ved at træde i et eller andet skarpt !!!

Jeg er igen iført skærm - men en noget større, da jeg med lidt held kunne nå poten i den tidligere skærm (og det blev såret jo ikke bedre af) - samt en "indesok" - og når jeg skal ud; også en udesok, der i dette vejr jo hurtig bliver våd.

Så skal såret renses og smøres med en crem - og det passer mig under ingen omstændigheder - "smil" igen!

Der er også foretaget en større ommøblering i huset, da skærmen hele tiden kommer "i vejen".

Ja, her går det godt - og det fortsætter nok i mindst en uges tid eller mere - indtil sårskorpen er helt væk.