24-12-2019

Mærkelig tingest

Nu er julen ved at sænke sig over matriklen.

Træet er kommet ind, men dog sat op på et lille bord - af hensyn til familiens dårlige nerver (Jeg er vel hanhund).

Jeg har fået et par lange ture inden aftenen begynder, så der er vel mulighed for, at jeg kan holde mig lidt i ro resten af dagen.

Jeg har dog sikret mig, at der er en gave, der må være til mig, da andre i familien nok ikke har ønsket sig et tyggeben.

Jeg må dog indrømme, at "julebadet" er sprunget over, og børstningen er sket med "let hånd". "Hundeklipperen" har dog fået sit juleønske opfyldt (hun har selv købt den). Den blev lige afprøvet på en pote, og så forsvandt mit gode julehumør.