21-10-2019

Udlært ?

Selv mener jeg, at jeg er udlært – men mine mennesker er dog ikke helt enige. De siger, at jeg mangler ”disciplin”, når der kommer ”folk til huse” – det gælder også mine egne mennesker, ligesom jeg kan blive så hidsig, når der er noget der ikke passer mig – som f.eks. når vi løber agility, og jeg lige har ”udtænkt” mig en løbebane med en tunnel – og så skal jeg ikke lige den vej - surt!!!!

Ja så bliver jeg utrolig hidsig!!!

Til gengæld hjælper min hidsighed mig, når der er småkravl på matriklen. Jeg hader katte og især det frække egern, det sidder i træerne og skælder mig ud. Duerne går heller ikke ”ram forbi”.

Så jeg snupper lige et lydighedskursus mere.