17-08-2019

"Hallo" kom lige ud af starthullerne

Der er noget jeg ikke helt forstår - som hund!

De fleste ejere går forfærdelig op i, at deres hund skal på hvalpehold (eller hvad det nu kaldes i dagens Danmark), men så snart næste "trin på stigen" kommer, så har ejerne alle mulige "undskyldninger" for ikke at tilmelde os hunde - den mest almindelige "undskyldning" jeg hører er, at "FIDO" har jo gået på hvalpekursus!!

Ejerne burde tænke lidt mere på os.

Fordi vi har leget lidt på et hvalpekursus - og ejerne måske lært lidt af hvert - så skal jeg hilse og sige, at i hvert fald jeg nyder at komme til videregående træning - også i regnvejr.

I torsdags var jeg tilmeldt LP1 hos Dansk Hundeskole i Roskilde http://www.dansk-hunde-skole.dk/ - og så blev holdet aflyst, da der kun var tilmeldt 3 kursister, og hvoraf alene 2 var mødt op.

Så husk lige: LIDT LYDIGHED VILLE IKKE SKADE - hvilket blev udtalt af en tidligere træner.