21-01-2019

Av min finger

Ja, så kom vi ind i det nye år.

Nytårsaften tog jeg i ”stiv pote” – det vil sig, at jeg ikke så meget som lod mig påvirke af noget, dog måtte jeg ”forsvare” mine omgivelser, når der nu og da kom meget høje brag (I ved, dem der bruges, når man sprænger en postkasse m.m.).

Jeg var for en lille uge siden hos dyrlægen for at få tjekket en lille knude på min underlæbe.

Det lykkedes dyrlægen i forbindelse med bortbarbering af noget af min pels omkring læben lige at ”nippe” mig i læben.

Straks faldt straffen - med et bid.

Og da det var min ”mor”, der holdt pelsen væk fra min overlæbe, ja så var det hendes finger, der var tættest på, og hun har nu gået rundt med en forbinding i en uges tid.

 

I dag har jeg rigtigt nydt snevejret – sne har jeg ikke prøvet før – og efter en tur i Hedeland i en mindre snestorm, lignede jeg en snemand med al den sne, der havde sat sig fast i pelsen.