Seneste nyt fra Rico og Uffe

hundeweekend

 

Endelig fik vi en ”hundeweekend”.

I går var vi i Vallø med en lang tur rundt i parken – det var lidt for mudret til en længere tur i skoven – der var så dejligt fredeligt - med andre ord ingen motionsfanatikere (vi hader, når cyklister kommer bag fra med fuld fart) - vi havde hele parken for os selv – hvem der bare kunne gå løs her!

Vi ved godt, at der er en ”hundeskov”, men den er der ikke rigtigt noget ved, da den jo hurtigt er ”oversnuset”. Nej, den store hundeskov, Vallø Slot havde for år siden, var til gengæld alle tiders.

I dag var vi i Hedeland – en lidt råkold fornøjelse – i hvert fald for chefen – nu er hun begyndt at hoste igen!

Ingen harer eller andet vildt – kun golfspillere - men i det store og hele en rigtig god tur – med lidt guf i form af frosne harepøller!