Vejen til sofaen

 

Da det nu er lykkedes mig at erhverve titlen ”pensionist-/sofahund”, er der så nogen, der egentlig ved, hvad der kræves for at opnå denne titel?

Først skal man finde en Matte og Husse *), der er i besiddelse af de rette gener.

For mit vedkommende var det ikke så svært, da jeg var den eneste ”ledige hvalp” !

Så fulgte en tid med opdragelse af min nye Matte og Husse – der til trods for at de havde haft hunde i mange år – ville have godt at nogle nye input:

Så som at fjerne alle tæpper med frynser!

Huske at hele haven er til for mig!

At en hundegård er til for at man kan bryde ud!

At der er hvepse i nedfalden frugt!

Og ikke mindst – at have et øje på hver finger!

 

Efter disse indledende øvelser, mente jeg, at tiden var inde til et hvalpekursus.

At opdrage Matte, som hundetræner, skulle vise sig ikke at være let. Det første kursus vi tilmeldte os viste sig at være lidt af en ”øjenåbner”.

Matte havde været til noget de kaldte teori, og her fik Matte at vide,

at jeg ikke måtte komme i køkkenet !

jeg skulle under ingen omstændigheder sove i samme rum som Matte og Husse!

Matte og Husse skulle spise før mig!

ikke hilse på mig, når Matte og Husse kom hjem!

at lillematte-/-husse ikke kunne træne med hundene – det skulle overlades til de voksne (?)

 

Nu er Matte jo ikke helt ”tabt bag en vogn”, men det var først på selve træningsdagen, at det helt gik op for hende, at man skulle træne efter principperne ”lederskabsbaserede”.

Tænk sig – hvalpene måtte ikke hilse eller lege – da det ville forstyrre indlæringen – og at alle hvalpene skulle iføres kvælerkæde for at kunne deltage i kurset!

Selv om Matte  havde indtaget sine piller mod forhøjet blodtryk – hjalp det ikke meget den dag!

Matte  meddelte, at vi havde ikke i sinde at komme til træning her mere (resten af sætningen er ikke for sarte øre).

Så var det tid til at finde et nyt hvalpekursus. Det lykkedes og dette kursus lagde grunden til min karriere indenfor lydighed.

Hvalpekurset sluttede med en lille ”prøve” den 17. november 2002. Her var øvelserne, lineføring, søge godbid, dæk med godbid i 10 sek., hente ting og bringe, tandvisning, stå i 5 sek., nej/ja øvelse samt indkald.

Den eneste øvelse, hvor jeg ikke fik max. var dæk!

”Hvalpen rejser sig flere gange – men fører støtte godt”. (Selv mener jeg,  at Matte holdt mig mere nede, end jeg blev støttet!)

Og tænk sig – vi fik et diplom – et dressurbevis i hvalpeklasse!

 

Herefter fulgte mange kurser, der alle blev afsluttet med ”uofficiel prøver” (en prøve i at gå op til prøve).

I 2003 var jeg således til afsluttende prøver i fortsætterklasse den 31. maj, 1. juni, 8. november og 23. november.

I 2004 rykkede vi op i klasse I og var til afsluttende prøver den 15. maj, 12 juni – denne gang med en 1. præmie – samt den 30. oktober. Vi skulle også have været til kursusafslutning den 28. november 2004, men på denne dag nappede jeg lige en juleudstilling i unghundeklasse hanner og fik en 2. præmie!

Så fik Husse ambitioner, og jeg blev tilmeldt min første officielle lydighedsprøve i LP1 i Ballerup lørdag den 30. april 2005 – hvor jeg fik en 1. præmie med 162,5 point af 180 mulige.

Herefter fulgte kursusafslutninger den 29. maj og 4. juni 2005 med uofficielle prøver i klasse II.

 

Træning i Greve

Så var Husse og jeg til officiel lydighedsprøve i LP1 den 12. juni 2005 i Hillerød. Her fik jeg også en 1. præmie med 155 point og dette til trods for at en flok ænder gjorde, hvad de kunne for at forstyrre min fællesdæk – men jeg blev liggende!

Igen en officiel lydighedsprøve i LP1 den 17. september 2005 – og igen en 1. præmie med 167,5 point.

Så blev jeg udtaget til at være med i ”Årets hund LP1 i Dansk Kennel Klub”. Det var lige mig – jeg elsker at optræde – og så gjorde vi vores indtog i Herning den 5. og 6. november 2005, hvor det lykkedes mig at blive 4. vinder på dagen i LP1 klassen.

Nu fik Husse ”stjernestøv” på hjernen:

Tilmeldinger til officielle prøver i LP2 blev afsendt til den 12. februar, 7. maj, 24. juni, 29. og 30. juli, 12. august, 10. september og 16. september 2006 og igen den 11. februar, 3. marts, 6. maj, 30. juni, 25. august og 16. september 2007. Det blev til 4 1. præmier og 7 2. præmier samt det løse, men ingen udtagelse til ”Årets Hund”.

Herefter mente Husse, at vi skulle satse på at få titlen ”dansk lydighedschampion” i hus!

 

Prøverne i LP3 fulgte i rap den 30. september, 14. oktober, 8. december 2007, 9. februar, 1. marts, 27. april, 25. maj, 28. juni, 28. september, 5. oktober, 18. oktober og 7. december 2008.

Nu manglede jeg så ”kun” den sidste 1. præmie for at kunne kalde mig dansk lydighedschampion – men det skulle dog vise sig ikke at blive helt let!

 

Lydighedsprøve den 1. marts 2008

Prøverne fortsatte den 7. februar, 11. april, 9. maj, 4. juli, 27. september, 17. oktober 2009 og – endelig – den 13. februar 2010 fik jeg min tredje 1. præmie og kunne føje dansk lydighedschampion til mit CV.

 

Sorø den 13. februar 2010

 

Derudover trænede vi – selvfølgelig – lydighed med afsluttende uofficielle prøver den 21. maj, 4. og 26. november 2006, den 20. maj, 9. juni, 3. og 25. november 2007, 1. juni og 23. november 2008, 24. maj og 22. november 2009 og igen 29. maj 2010. (For fuldstændighedens skyld skal lige nævnes, at vi også i perioden 2008/2001 trænede lydighed i private hundeklubber, været på klikkerkursus i Sverige, weekendkursus i duftdiskriminering, sporkursus, hyrdedag, ivrigt medlem af nørdklubben samt tillige deltaget i hundeopvisning på en jagtudstilling).

Indimellem dyrkede jeg rally med Matte!

Her var kursusudbuddet ikke det helt store – endnu – og vi havde kun været på et kursus, da vi gik til prøve den 20. marts 2010, hvor vi bestod med 92 point i begynderklasse.

Så nappede vi lige et yderligere rallykursus, for Matte ”rendte rundt” i skiltene!!!

Prøve den 17. april 2010 – hvor vi blev 4. vinder på dagen – og igen den 12. juni 2010.

 

den 12. juni 2010 blev jeg rally begynder mester

 

Til prøven den 12. september 2010 kom titlen ”rally begynder mester” i hus. Så fortsatte vi i næste rallyklasse den 11. december og 29. december 2010 – og her fik vi 100 point samt blev 2. vinder på dagen – og så var titlen rally øvede mester hjemme.

 

fra dagen hvor jeg blev rally øvede mester

Så fortsatte prøverne den 26. februar, 28. maj, 12. juni, 11. september og endelig den 15. oktober 2011 blev jeg Dansk Rally Champion.

 

Så kom ikke og påstå, at jeg ikke har fortjent min ”sofatitel” på mit CV!!!

Yinnizin’s Miraculix the Wizard (Uffe)

 

P.S.

Matte siger, at jeg har glemt sommeragility i OES-klubben i 2005 til og med 2009, heldagskursus i rally i 2010, rallykurser i januar/februar og efteråret 2011 og endelig det seneste rallykursus i foråret 2012 – samt ikke at forglemme deltagelse i PON-udstillingen i 2011!!

 

Fra udstillingen 2011 i veteranklassen

*) Da jeg er født svensker, bruger jeg den svenske betegnelse for ”mor” og ”far”)